Klub Felix er et ophold- og aflastningstilbud i Egedal kommune, hvor målgruppen er normalt
begavede børn og unge med en autismespektrum tilstand eller beslægtede tilstande. Ophold- og
aflastningstilbuddet er oprettet i henhold til §52, stk.3 punkt 5.
Målgruppen omfatter primært drengebørn med en autisme diagnose mellem 7-18 år, men i
opstartsfasen bliver der lagt vægt på, at der skal skabes en homogen gruppe med børn i alderen 8-14
år. Klub Felix er et lille tilbud med plads til 5 børn.
Målsætningen for Klub Felix – herunder målgruppe
Normalt begavede børn med autisme eller Aspergers syndrom er ofte isolerede i fritiden i forhold til
deres jævnaldrende, på grund af deres nedsatte evne til at indgå i i sociale relationer med andre børn.
Vi ønsker at tilbyde børn med autisme eller Aspergers syndrom et aflastningstilbud, hvor de kan
være sammen med andre børn og unge på lige fod men med den nødvendige støtte. Afhængig af
børnenes sociale ressourcer vil vi have fokus på at hjælpe dem til at udvikle strategier og viden om
venskabsfærdigheder, så de kan udvikle varige sociale strategier også gennem deres tid i Klub Felix.
Det er vores mål at støtte det enkelte barn til større selvindsigt, så barnet kan finde en måde at kunne
deltage i sociale aktiviteter på med respekt for sig selv og andre og de indbyrdes grænser.
Hos en del børn som har autisme eller Aspergers syndrom som den grundlæggende diagnose, er der
ofte ledsagende problemstillinger, så som ADHD (opmærksomhedsforstyrrelse), OCD, Tourette
syndrom, angst eller anden tilstand. Klub Felix har som målsætning af rumme hele barnet uanset
hvilken diagnose barnet har med sig, som kan give en ekstra sårbarhed. I visitationen vil vi vurdere
om den aktuelle børnegruppe er afstemt efter børnenes indbyrdes ressourcer og svagheder. Vi har en
psykolog tilknyttet som supervisor for den faste personalegruppe og som kan varetage samtaler med
børnene i fald dette skønnes nødvendigt og med forældrenes tilsagn.
Vi vægter forældresamarbejdet højt, da vi mener, at forældre kender deres egne børn bedst, og
denne viden har stor betydning for vores pædagogiske arbejde med det enkelte barn. At leve i en
familie med et barn med autisme er en stor opgave. Det kræver meget af både forældre og søskende.
De almindelige opdragelsesstrategier fungerer ofte ikke og familien skal tit rette sig efter et højt
strukturniveau, som mange oplever som en udfordring i familiens livsudfoldelse.
De fleste forældre ønsker at støtte deres barn i hjemmet så længe det er muligt og samtidig skal de
sørge for at dække alle barnets behov, som ofte bliver akutte. Det kræver tålmodighed, hårdt arbejde
og en grad af afsavn for forældrene, som ofte må dele ”opgaverne” mellem sig. Det betyder, at
familien tit må deles i to for at tilgodese barnet med handicap og eventuelle søskendebørns behov.
Herved opstår de grundlæggende årsager til at aflastning og pusterum i hverdagen er så vigtigt.
Aflastningens formål
- At tilbyde barnet med autisme socialt samvær med ligestillede indenfor rammer som den enkelte
selv er med til at beslutte. - At give mulighed for fysisk udfoldelse i socialt trygge rammer, med en individuelt tilpasset
struktur i samspil med kendte og forudsigelige voksne. - At yde hjælp til selvforståelse, så barnet hjælpes med at finde stærke og svage sider i netop sin unikke personlighed og bruge dem hensigtsmæssigt.
- At skabe mulighed for selvstændighedstræning og aflastning i samvær med andre og ad den vej
knytte venskabelige bånd i forhold til den enkeltes lyst og motivation. - At skabe stjernestunder i det enkelte barns liv og dermed medvirke til, at det enkelte barn får
skønne oplevelser med i barndommens erindringer. - At give forældre og søskendebørn et pusterum i hverdagen og weekender, hvor man kan være
sammen som familie eller nå ting, som kan være svære at gennemføre, når barnet med autisme er
hjemme.
