Hvis man får en diagnose enten på autismespektret eller med ADHD/ADD, kan det være vigtigt at kende til forholdet mellem hvad, der er normal udvikling, og hvad der er autisme/ADHD, og hvordan ens personlighed og udvikling er påvirket.
Psykologisk Ressource Center tilbyder et selvforståelseskursus, hvor den enkelte unge vil udforske sin egen personlighedsprofil med henblik på at kende til de mekanismer, som kan forårsage en anderledes måde at forholde sig til livet på, når man har autisme, Aspergers syndrom eller ADHD. Med afsæt i at arbejde med kognitiv terapi, hvor man lærer at arbejde med de situationer, som udløser negativ adfærd og de tanker og følelser, som ligger til grund for adfærden, fokuserer kurset på nye og mere hensigtsmæssige strategier, som er med til at styrke selvværdet.
Nogle unge kan have svært ved at forstå, hvordan Aspergers syndrom eller ADHD passer på dem selv, og derfor vil der i kurset være fokus på, hvordan Asperger/ADHD måden at tænke på, matcher til deres tankestil.
Målgruppe |
Normalt begavede unge med autisme spektrum forstyrrelse eller ADHD/ADD |
Form |
Der er højst tre kursusdeltagere i en gruppe |
Kursusledere |
Kurset arrangeres og ledes af psykolog Kirsten Callesen og konsulent Christina Sommer. |
Sted |
Psykologisk Ressource Center |
Pris |
Pris: 15.000 kr. inklusiv forplejning og materialer. |
Tilmelding |
Gå til tilmelding for kursister under 18 år. Gå til tilmelding for kursister over 18 år. |




